Veganske pølsehorn:

Vegansk millionbøf:

Jeg har ikke fået millionbøf i virkelig lang tid, så jeg begyndte efterhånden at savne det lidt, så jeg forsøgte at lave det vegansk og det gik faktisk ret godt. Det smager lækkert og er nemt og hurtigt at lave. Win win når man har en lille datter, som hele tiden vil være hos mor. Opskriften er til 4 personer, men hvis man som os, kun er 2 personer kan den sagtens gemmes i køleskabet et par dage eller fryses ned.

Ingredienser til 4 personer:
1 pakke naturli’ fars
1 løg eller 1 tsk løgpulver
2 spsk mel
7 dl vand
Kulør
1 grøntsagsterning
Salt & peber efter smag

Sådan gør du:
Hak løget fint og kom det i en gryde sammen med farsen. Hak farsen godt og lad det småstege i gryden i nogle minutter til det er blevet “brunet”. Hvis man ikke har løg, kan 1 tsk løgpulver bruges hvis den tilsættes efter der er kommet vand i gryden.
2 spsk mel kommes i gryden sammen med farsen og løget. Rør rundt til melet er “forsvundet” ind i blandingen. 7 dl vand hældes i langsomt imens man rører rundt. Salt, peber og en grøntsagsterning kommes i gryden og derefter kommes kulør i. Tilsæt kuløren langsomt og rør rundt imens, ellers kan man risikere at den kommer til at smage af kulør. Lad det simre i cirka 10 minutter og server derefter med fx ris, pasta eller kartoffelmos.

TIP: Skift gerne halvdelen af farsen ud med grofthakkede grøntsager eller svampe.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Veganske pølsehorn: