Simpel linsesuppe:

Ingredienser til cirka 4 personer:
2 store løg
2 fed hvidløg
2 stilke bladselleri
2 porrer
150 gr røde linser
6dl vand
2 dåser hakkede tomater
2-3 grøntsagsterninger, kommer an på hvor kraftig smagen skal være
Olie til stegning

Fremgangsmåde:
Først skæres og skylles porrer og selleri og stavblend de to dåser tomater. Sæt det til side og kom løg og hvidløg i en minihakker. Hak det groft. Kom løg og hvidløg i en gryde og steg det til de bliver gennemsigtige. Tilsæt bladselleri og porrer og lad det stege i 2 minutters tid. Kom nu vand, linser, hakkede tomater og boullionterninger i. Lad suppen koge under låg til linserne og grøntsagerne er færdige (cirka 15-20 minutter). Nyd herefter suppen.

Sund & vitaminrig smoothie:

Det er vigtigt at få sine vitaminer og en smoothie er en virkelig effektiv måde at få en masse vitaminer på. Jeg vil anbefale denne som et lille shot hver dag, da ingefæren er ret stærk.

Ingredienser:
1 appelsin
1 stilk bladselleri
1 banan
50gr agurk
25gr ingefær
200gr cantaloupe melon
1-2tsk gurkemeje
15spsk citronsaft
1dl vand
1dl mælk

Alle ingredienser blandes sammen i en blender og nydes derefter. Kan både bruges som smoothie eller som et lille shot hver dag.

 

1 2

Risalamande med appelsin & vanilje:

Risalamande er en af de bedste traditioner om julen, synes jeg. Derfor har jeg valgt at lave min egen opskrift med lidt mere smag end den traditionelle risalamande. Denne er nemlig med masser af appelsin & vanilje og den smager fantastisk og lidt ekstra julet. For at lave den skal du bruge:

Ingredienser:
1dl vand
8dl plantemælk
Saft fra en hel appelsin
1 brik soyafløde (250ml)
Revet skræl fra en hel appelsin
200 gr grødris
7 tsk vaniljesukker

Sådan gør du:
Vandet og risene hældes i en gryde. Der skal skrues helt op for varmen. Når det begynder at boble, skal det skrues ned, så det kan simre og så tilsættes plantemælken og 5 tsk vaniljesukker i gryden. Når det har simret i 20 minutter, skal skrællen fra appelsinen tilsættes. Nu skal det simre i yderligere 25 minutter. Imens risengrøden står og simrer, piskes fløden til at det har en stiv konsistens. Til sidst skal det hele i en skål og blandes med appelsinsaft, det piskede fløde og de sidste 2 tsk vaniljesukker. Det hele røres godt sammen, helst med en elpisker. Det sættes nu på køl natten over. Hvis man skal nyde det samme dag, kan man sætte det i fryseren i cirka 1-2 timer.

 

1

Herhjemme bruger vi denne økologiske kirsebærsauce fra Änglamark.

2