Skal vores baby leve vegansk?

Et spørgsmål min forlovede og jeg tit får, er om vores kommende barn skal leve vegansk. Både forældre, venner og bekendte har været nysgerrige og spurgt ind til det. Derfor har jeg valgt at skrive dette indlæg til alle, som spørger og er nysgerrige omkring det, at have en lille baby der er veganer. Vores svar er, ja, vores lille baby bliver veganer, med mindre det selv begynder at efterspørge kød og mælkeprodukter. Vi synes, at det er det sundeste valg, da der er mange hormoner i mælkeprodukter og blandt andet “rester/spor” af medicin i fx svinekød. Vi synes bare ikke, at vores lille skat skal leve sådan med mindre barnet selv viser interesse for det. Dermed ikke sagt, at vi synes det er forkert at nogle børn spiser kød, for det synes vi ikke, vi har bare valgt lidt anderledes.
Folk spørger også tit bekymrende ind til, om man får nok proteiner/vitaminer, så det har jeg valgt at komme lidt længere ind på. Som veganer er der faktisk proteiner i næsten alt vi spiser. Nogle eksempler er kikærter, soyaprodukter, bønner, kerner, nødder, pasta, brød og så videre. Der er så mange proteinkilder, der er jo protein i næsten alt. Vitaminerne får vi gennem alle de grøntsager og alt det frugt vi spiser. Vi får derfor alle vores behov dækket igennem en sund og varieret plantebaseret kost og det vil barnet også få. Efter jeg er blevet gravid, tager jeg dog gravid vitaminer ligesom alle andre gravide, fordi jeg blandt andet skal have mere folinsyre og det er det sundeste for barnet at tage gravidvitaminer. Jeg skal også begynde på jerntabletter om få dage, da jeg snart er 12 uger henne og barnet har brug for mere jern fra 12. uge og vi ønsker selvfølgelig det bedste for vores barn♡

 

1

Scanningsbilledet er fra 9+5, jeg er 11+4 i dag.

Et nyt kapitel♡

Indtil nu har denne blog været en madblog med en masse veganske opskrifter, som jeg selv bruger i hverdagen. Men det bliver der ændret på nu. I sidste måned fandt min forlovede og jeg ud af, at vi til august bliver forældre til den smukkeste lille baby. Derfor har jeg ikke længere hverken tiden eller lysten til, at stå mange timer i et køkken og eksperimentere med forskellige opskrifter. Jeg vil derfor lave denne blog om til en hverdagsblog, hvor der bliver skrevet om alt. Den kommer nok mest til, at handle om min graviditet og om hvordan vi, som unge forældre klarer det hele og hvilke valg vi tager i forhold til baby og andre ting. Der vil stadig komme opskrifter op en gang imellem, men det er ikke det, som bloggen kommer til at handle om. Da dette har været en madblog, har man ikke kendt til hverken mig eller min forlovede, så derfor vil jeg lige præsentere os kort nedenfor.

♡ Jeg er 17 år gammel og min forlovede er 18 år gammel.
♡ Jeg er hjemmegående og han er igang med en uddannelse som elektriker.
♡ Vi bor i øjeblikket hjemme hos mine forældre, men flytter så hurtigt som muligt.
♡ Vi har været sammen i 3 år.
♡ Jeg har i øjeblikket termin d. 18/8 2018, men den kan blive ændret ved nakkefoldsscanning.

1

Vores lille familie♡