I tirsdags den 21 februar var vi til kønsscanning og den viste en lille livlig pige, der vendte sig rundt og sparkede alle vegne. Af den grund tog det også 25 minutter at nå frem til, at det var en pige. Vi var så glade og havde virkelig håbet at vi kunne se kønnet, så vi endelig kunne begynde at købe ind til barnet. Vi kunne heldigvis se kønnet, så turen gik ud til babysam, ønskebørn og H&M. Vi fik købt rigtigt meget, blandt andet sengerand, tøj, sutter, sengetøj, rangle og en masse andet. Vi havde en fornemmelse om, at det var en pige fordi det lignede det på billederne fra nakkefoldsscanningen og så har jeg haft en fornemmelse om, at det var en pige helt fra start. Vi havde så ret, der gemte sig jo vores smukke lille pige. Vi var så glade for endelig at vide det og tænkte bare, at alt var godt. Der tog vi så desværre fejl…
Dagen efter, i onsdags om aftenen kunne jeg pludselig mærke vand der begyndte at sive. Der var to store pletter vand og vi begge gik i panik. Vi forsøgte, at tage den med ro og holde øje med at der ikke kom mere. Der kom ikke mere om aftenen, så vi lagde os til at sove. Da jeg vågnede om fredagen og rejste mig, kom der igen vand ud og jeg var så meget i panik, at min mor måtte ringe til lægen. Efter både min mors og min forklaring, sagde han at jeg skulle scannes akut, så vi skyndte os ud på sygehuset og jeg blev både scannet og de målte også livmoderhalsen, for at sikre sig at jeg ikke var gået i alt for tidlig fødsel. Jeg var så bange for at noget var helt galt med Malou, at jeg ikke engang kunne sige mit eget CPR-nummer, det måtte Nicolai sige. Min livmoderhals var som den skulle være, Malou lagde også og sparkede som hun skulle. Der var bare et problem. Det så ud som om, at der ikke var helt nok fostervand. Det så ikke kritisk ud, men de sagde, at det sagtens kunne være fostervand der var røget ud og at jeg muligvis havde fået en revne på yderste fosterhinde. Der er heldigvis to fosterhinder, en yderst og en inderst der beskytter barnet. De ville have mig til en scanning om to uger ude på sygehuset, for at se om der var fostervand nok på det tidspunkt. På grund af at min fosterhinde muligvis har en revne, skal jeg holde mig så meget i ro, for at den heler og for at undgå at tabe mere vand, så jeg er sengeliggende og rejser mig nærmest kun når jeg skal på toilettet. Jeg skal holde øje med smerter, feber og blod for hvis jeg oplever nogle af de ting, kan det være tegn på, at jeg er ved at gå i fødsel og skulle det ske, kan de ikke gøre noget som helst og vores datter vil desværre ikke overleve, så derfor er det virkelig bare med at passe på… Jeg har heldigvis ikke oplevet nogle af tingene på noget tidspunkt. Fødslen kan nemlig godt gå i gang af en revne i yderste fosterhinde hvis man er uheldig og ikke holder sig i ro.
Efter scanningen på sygehuset, kom der en smule vand ud 1 gang om aftenen. I går kom der også en smule ud et par gange, men meget mindre end i torsdags og fredags, så det ser ud til at gå fremad. I dag har jeg intet haft indtil videre, så vi er virkelig lettede og håber at den mulige revne er helet. Vi har bestilt en scanning i morgen, fordi vi simpelthen ikke kan vente 14 dage for at se om alt er, som det skal være. Så i morgen tidlig skal vi til scanning og så håber vi at vores lille datter ligger og sparker, vokser og har det godt, og så håber vi selvfølgelig, at der er nok fostervand, men det vigtigste er, at vores lille datter har det godt. Puha vi er nervøse for om alt er godt, vi kan intet andet end at håbe og så har jeg heldigvis ikke haft tegn på, at noget skulle være galt. Vi har sådan en træls følelse af, at vi ikke får lov til at blive forældre til vores smukke mirakel, men vi forsøger at se det positive i tingene, som de er lige nu, som fx at der ikke har været vand siden i går, og at jeg ikke har haft hverken feber, blod eller smerter.
Nu skal jeg bare holde mig i ro resten af graviditeten, for at undgå at gå i fødsel, men hvis revnen heler/er helet, skulle der heldigvis ikke være lige så stor fare, for at føde for tidligt og det ser jo lige nu ud som om, at den er helet. Vi krydser fingre.

Lige et lille billede fra vores lille pige til kønsscanningen♡

Hvordan får vi råd til alt til baby? Hvad med bolig? Hvordan er økonomien som 17 årig, hjemmegående og gravid? Alle disse spørgsmål vil jeg besvare lige her.

Jeg får ingen penge overhovedet, jeg er hjemmegående og hverken arbejder eller er på uddannelse og det har jeg selv valgt. Hver måned har vi omkring 8400,- pga udeboende SU og nogle madpenge mine forældre giver os, så vi selv handler ind, laver mad og alt det der nu medfølger. Udover det, skal der betales benzin, fordi vi kører i mine forældres bil. Vi betaler også den boligstøtte, som mine forældre mistede dengang Nicolai flyttede ind. Når alt er betalt (inklusiv mad) har vi cirka 3000,- tilbage, som vi udelukkende bruger på baby. Derudover har vi en babyopsparing, som vi startede lang tid før jeg blev gravid, da vi altid har planlagt, at vi skulle være unge forældre. Vi har derfor nok til alt der medfølger en baby og derfor har vi heldigvis heller ikke brug for hjælp udefra, for at få råd til baby. Vi behøver heller ikke, at spare på pengene når vi handler ind til baby. Vi har dog ikke købt ret meget ind endnu, da vi ikke kender kønnet endnu. I næste uge har vi en kønsscanning, så nu krydser vi fingre for, at vi kan se kønnet der.
Med hensyn til bolig er vi skrevet op 8 forskellige steder og lige for tiden ser det rigtigt fornuftigt ud. Vi falder hver dag i ventelisteplads.
Så længe vores økonomi er, som den er nu, kan vi umuligt flytte ud i en bolig, så derfor venter vi på, at jeg er 28 uger henne. Når jeg er 28 uger henne, begynder min forsørgelsespligt økonomisk, så på det tidspunkt kan jeg søge uddannelseshjælp. Til den tid kan vi flytte lige så snart, der er en bolig ledig til os. Vi håber bare, at vi når at flytte ud inden baby bliver født, for det ville være så hårdt, at skulle flytte lige efter babys ankomst. Vi ser positivt på det hele, da det eneste vi mangler er en bolig, en sofa og spisestole haha. Alt andet har vi i en masse flyttekasser, da vi også har forberedt os på at skulle flytte hjemmefra.
Vi er så heldige, at have forberedt os på alt, så et råd til andre der gerne vil være unge forældre er, husk at forberede jer på alt og lav lister på ALT! Vi har huskelister til både alt det vi skal have til baby og vi har huskeliste til alt til bolig. Vi lever stramt, men vi lever ikke så stramt, at vi ikke kan spare op, få luksusmad eller noget, vi bruger bare alle vores penge på baby og scanninger på privatklinik istedet for, at bruge dem på os selv♡ Det eneste tidspunkt vi bruger penge på os selv er hvis det er nødvendigt, fx hvis noget går i stykker eller vi mangler et eller andet og det fungerer rigtigt godt for os.

Fra 13+0, jeg er 13+3 i dag♡ Jeg har indtil videre taget cirka 2kg på♡

Jeg er nu nået til graviditetsuge 12, derfor er det tid til, at skrive lidt om hvordan min graviditet har været indtil videre.
Jeg begyndte at døje lidt med ligamentsmerter allerede i uge 4. (Ligament smerter er når livmoderen vokser, de kan være både i lænden og livmoderen) Mine ligamentsmerter var i lænden og vi begge blev meget bekymret for om baby nu havde det, som den skulle, så vi tog til lægen og fik taget blodprøver for, at se om mit graviditetshormon var steget. Graviditetshormonet HCG skal fordobles hver anden dag og mit var heldigvis steget som det skulle, så ingen grund til bekymring der.
Da jeg var 7+3 havde vi bestilt en tryghedsscanning hos en privatklinik, for at se om fosteret sad rigtigt i livmoderen og for at se, om hjertet slog. Vi ville gerne være sikre på, at alt var som det skulle være og det var det heldigvis. Hjertet slog så fint og baby var 0,95mm, og det var også den størrelse, som den skulle have på det tidspunkt, så alt var perfekt.
Da jeg var 9+5 havde vi igen en tryghedsscanning, for at se om alt stadig forløb som det skulle og det gjorde det heldigvis. På det tidspunkt kunne vi både se hoved, ben, arme, hofteskål osv. Det lille mirakel var på det tidspunkt vokset til 2,69cm. Den scanning gik så godt, at vi godt turde at afsløre det, så det var den dag, at det blev offentliggjort.
Omkring uge 11 begyndte jeg, at døje meget med brændende fornemmelser i både brystkassen, halsen og maven. Jeg kastede alt op og havde det virkelig skidt. Det skal lige siges, at jeg ikke har døjet med morgenkvalme.
Jeg tænkte, at det nok var for meget mavesyre, så jeg tog til lægen og fik at vide, at jeg havde ret og det var for meget mavesyre, så jeg fik udskrevet nogle piller og de har hjulpet lige siden. Det eneste jeg døjer lidt med nu, er hovedpine, men det er heldigvis ikke konstant, så jeg kan sagtens leve med det. Jeg har heldigvis en nem graviditet.
Nu er jeg i uge 12 og i går var vi til nakkefoldsscanning. Der var sket rigtig meget med vores lille øjesten siden vi sidst så det i 9+5. Vi så både kraniet, som så ud som det skulle og vi så blandt andet rygsøjlen, som også så ud som den skulle. Der var også den mængde fostervand der skulle være og baby slugte det også, som den skulle. Alt var helt perfekt. Jeg fik ny termin den 20 August, så jeg blev beregnet til at være 12+2 i går, så jeg er 12+3 i dag. (12 uger og 3 dage) Nakkefoldsscanningen går mest ud på, at lave en beregning om, hvor stor eller lille sandsynlighed der er, for at barnet har downs syndrom. Tallene skal ligge på mindst 1:300, for at man kan være næsten sikker på, at barnet er sundt og rask. Vores tal lå på 1:22083, så vi fik de flotteste tal. Vi kunne se vores lille baby bevægede sig rigtigt meget, mere end sidste scanning. Vi fik også lov til, at høre hjertelyd og der begyndte vi begge at tude. Det var så rørende og livsbekræftende♡ Vi er så stolte over, at vi har skabt det lille søde menneske, som nu er 5,7cm♡
Lige siden vi kom hjem fra scanningen i går, har vi bare gået rundt i en lille lykkeboble, det er så dejligt, at alt er præcis som det skal være♡
Vi fik blandt andet dette billede med hjem i går af vores smukke baby♡