Kønsscanning & revne i fosterhinde…

I tirsdags den 21 februar var vi til kønsscanning og den viste en lille livlig pige, der vendte sig rundt og sparkede alle vegne. Af den grund tog det også 25 minutter at nå frem til, at det var en pige. Vi var så glade og havde virkelig håbet at vi kunne se kønnet, så vi endelig kunne begynde at købe ind til barnet. Vi kunne heldigvis se kønnet, så turen gik ud til babysam, ønskebørn og H&M. Vi fik købt rigtigt meget, blandt andet sengerand, tøj, sutter, sengetøj, rangle og en masse andet. Vi havde en fornemmelse om, at det var en pige fordi det lignede det på billederne fra nakkefoldsscanningen og så har jeg haft en fornemmelse om, at det var en pige helt fra start. Vi havde så ret, der gemte sig jo vores smukke lille pige. Vi var så glade for endelig at vide det og tænkte bare, at alt var godt. Der tog vi så desværre fejl…
Dagen efter, i onsdags om aftenen kunne jeg pludselig mærke vand der begyndte at sive. Der var to store pletter vand og vi begge gik i panik. Vi forsøgte, at tage den med ro og holde øje med at der ikke kom mere. Der kom ikke mere om aftenen, så vi lagde os til at sove. Da jeg vågnede om fredagen og rejste mig, kom der igen vand ud og jeg var så meget i panik, at min mor måtte ringe til lægen. Efter både min mors og min forklaring, sagde han at jeg skulle scannes akut, så vi skyndte os ud på sygehuset og jeg blev både scannet og de målte også livmoderhalsen, for at sikre sig at jeg ikke var gået i alt for tidlig fødsel. Jeg var så bange for at noget var helt galt med Malou, at jeg ikke engang kunne sige mit eget CPR-nummer, det måtte Nicolai sige. Min livmoderhals var som den skulle være, Malou lagde også og sparkede som hun skulle. Der var bare et problem. Det så ud som om, at der ikke var helt nok fostervand. Det så ikke kritisk ud, men de sagde, at det sagtens kunne være fostervand der var røget ud og at jeg muligvis havde fået en revne på yderste fosterhinde. Der er heldigvis to fosterhinder, en yderst og en inderst der beskytter barnet. De ville have mig til en scanning om to uger ude på sygehuset, for at se om der var fostervand nok på det tidspunkt. På grund af at min fosterhinde muligvis har en revne, skal jeg holde mig så meget i ro, for at den heler og for at undgå at tabe mere vand, så jeg er sengeliggende og rejser mig nærmest kun når jeg skal på toilettet. Jeg skal holde øje med smerter, feber og blod for hvis jeg oplever nogle af de ting, kan det være tegn på, at jeg er ved at gå i fødsel og skulle det ske, kan de ikke gøre noget som helst og vores datter vil desværre ikke overleve, så derfor er det virkelig bare med at passe på… Jeg har heldigvis ikke oplevet nogle af tingene på noget tidspunkt. Fødslen kan nemlig godt gå i gang af en revne i yderste fosterhinde hvis man er uheldig og ikke holder sig i ro.
Efter scanningen på sygehuset, kom der en smule vand ud 1 gang om aftenen. I går kom der også en smule ud et par gange, men meget mindre end i torsdags og fredags, så det ser ud til at gå fremad. I dag har jeg intet haft indtil videre, så vi er virkelig lettede og håber at den mulige revne er helet. Vi har bestilt en scanning i morgen, fordi vi simpelthen ikke kan vente 14 dage for at se om alt er, som det skal være. Så i morgen tidlig skal vi til scanning og så håber vi at vores lille datter ligger og sparker, vokser og har det godt, og så håber vi selvfølgelig, at der er nok fostervand, men det vigtigste er, at vores lille datter har det godt. Puha vi er nervøse for om alt er godt, vi kan intet andet end at håbe og så har jeg heldigvis ikke haft tegn på, at noget skulle være galt. Vi har sådan en træls følelse af, at vi ikke får lov til at blive forældre til vores smukke mirakel, men vi forsøger at se det positive i tingene, som de er lige nu, som fx at der ikke har været vand siden i går, og at jeg ikke har haft hverken feber, blod eller smerter.
Nu skal jeg bare holde mig i ro resten af graviditeten, for at undgå at gå i fødsel, men hvis revnen heler/er helet, skulle der heldigvis ikke være lige så stor fare, for at føde for tidligt og det ser jo lige nu ud som om, at den er helet. Vi krydser fingre.