Mangochutney:

Ingredienser:
1 mango
1 stort løg
0,5 tsk spidskommen
0,5 tsk kardemomme
1 tsk garam masala
1 tsk ingefærpulver
100 gram sukker
1 dl eddike
2 dl vand
Evt chili og nigellafrø

Fremgangsmåde:
Skær mango og løg i små tern. Kom dem i en gryde/pande med resten af ingredienserne. Lad det simre til mangoen er dejlig blød og cremet, men ikke for flydende (cirka 30-45 min). Rør rundt i det jævnligt og smag til med de forskellige krydderier. Nyd chutney’en med forskellige indiske retter/sidedishes som fx pakoras eller samosas. Kom chutneyen i en lufttæt beholder og sæt den på køl. Den kan holde i lang tid.
Tip: Prøv også min ananaschutney!

Madpandekager: (vegansk)

Ingredienser til cirka 10 stk:
1 liter vand (evt mere hvis de skal være tyndere)
50gr smeltet vegansk magarine/smør
600 gr hvedemel
0,5 tsk stødt peber
2 tsk salt

Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne i en skål og rør dem godt sammen. Lad dejen hvile i omkring 10 minutter. Kom dejen på en varm non stick pande uden olie. Steg til de er gyldne på begge sider. Nyd straks, eller gem dem til madpakken.

Lækre, sprøde falafler:

Ingredienser til cirka 25-30 stk:
200 gram kikærter
3 håndfulde frisk persille
1 løg
3-6 fed hvidløg (smag til undervejs)
1,5 spsk tørrede koriander
1,5 stødt spidskommen
1 spsk salt
2 spsk citronsaft
4 spsk rasp

Fremgangsmåde:
Dagen inden du vil lave dine falafler, sættes 200 gram tørrede kikærter i vand på køl.
Når de skal laves, skylles kikærterne grundigt og herefter kommes de i en foodprocessor sammen med alle de andre ingredienser undtaget olie. Start med 3 fed hvidløg og smag om der skal flere i. Kør foodprocessoren til det er en ensartet, klistret masse. Varm en gryde op med olie på middelvarme. Form falaflerne i hånden, evt med en ske hvis massen er for klistret og kom dem i olien. Det er vigtigt at olien ikke er for varm, da de ellers vil være rå i midten. Tag dem op af olien når de er godt brune og har en sprød stegeskorpe.
Spis dem i fx pitabrød, sandwich eller blot med en lækker hummus.

Vegansk kyllinge/løgtærte:

Ingredienser til 1 tærte:

Mørdejen:
200 gram plantesmør
200 gram hvedemel
100 gram grahamsmel
Salt & peber

Tærtefyld:
300-400 gram kyllingeerstatning, kan også erstattes af svampe
Salt & peber
300 gram løg
8 spsk veganegg
500ml ISKOLDT vand
1 pakke violife cheddar eller pizzaost

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader alm ovn.
Først laves mørdejen. Bland alle ingredienserne sammen i et skål. Rør det hele sammen med en hånd til det er en stor klistret masse. Kom den i en tærteform og fordel den over hele formen. det er nemmest at gøre med hænderne. Prik huller i bunden af den og forbag den herefter i 15 minutter.
Imens tærtebunden forbages, skal fyldet laves. Steg “kylling” med salt og peber til den er gylden. Lad den st og skær imens alle løgene ud i grove stykker. Jeg fortrækker at putte dem direkte i tærten, så der stadig er noget at tygge på når den er færdig, men hvis dette ikke ønskes, kan man selvfølgelig brune dem på en pande. Når “kyllingen” er stegt og løgene er skåret (og evt stegte), blandes 8 spsk veganegg sammen med 500ml iskoldt vand. Pisk det grundigt sammen til det er en ensartet masse. Kom “kyllingen” og løgene i tærtemassen og bland det hele godt sammen. Kom det ovenpå mørdejen. Fordel det grundigt og bag den herefter i ovnen i 15 minutter. Efter de 15 minutter, kommes “osten” på tærten og den kommes i ovnen i yderligere 10 minutter. Nyd den med en god salat eller gem den til madpakken.

Overnight oats med kanel & vanilje:

Ingredienser til 1-2 portioner: (Alt afhængig af portionsstørrelse)
50 gram havregryn
1,5 dl plantemælk
1 spsk chiafrø
0,5 – 1 tsk kanel (Kommer an på hvor stærk smagen skal være)
1 spsk vaniljesukker
Vegansk vaniljeyoghurt

Fremgangsmåde:
Bland det hele grundigt sammen i en skål og sæt det på køl til dagen efter (eller nogle timer senere). Kom ønskede mængde vaniljeyoghurt i og rør det grundigt sammen igen. Nyd derefter med ønskede topping som fx frugt eller nødder, eller kom den i en lufttæt beholder og tag den med på farten.