Vores indkøbsliste til Malou♡

Efter at have færdiggjort listen til alt der skal købes til Malou, har jeg endelig fået taget mig sammen til at dele den. Vi synes at vi har fået alt med + lidt ekstra som måske kun er luksus vaner og ikke særligt nødvendigt, men vi synes alligevel at vi lige ville dele den, da den måske kan give inspiration til andre♡ Spørg endelig hvis der er noget i gerne vil have svar på♡

Barnevogn + alt der hører til som fx barnevognssele, madras lift og så videre
Kopholder til barnevogn
Seng + madras
Puslebord
Ekstra puslepude betræk
Skifteunderlag
Ammepude i kapok
Ammepude betræk
Ammeindlæg
Ammethe
Sengerand
Dyne i kapok
Næsesuger
Vikle
Stofbleer
Vådservietter
Skumklude
Zinksalve
Babyolie
Babyshampoo
Babycreme
Vatpinde
Bleer
Brystsalve til ømme brystvorter
Lugtfriaffaldsspand
Kokosolie til blandt andet rød numse
D vitamin dråber
Tøj
Håndklæder
Ravhalskæde
Vaskeklude
Babybadekar + indsats til badekar
Bademåtte
Babysvamp
Spisesæt
Højstol
Autostol med isofix
Kørepose
Barnets bog
Aktivitetsstativ
Godnathistorie bog
Milepælskort
Badebleer
Sutter i naturgummi
Sutteflaske med naturgummi sut
Flaskerenser
Brystpumpe
Bideringe
Legetøj
Gravidnavlepiercing
Sengetøj
Uro
Smoothiemaskine til hjemmelavede smoothies til de små
Pusletaske
Lagner til alt
Suttenor
Barnevognsophæng
Svøb
Babynest
Rangler
Bamser
Stofbog
Ophæng til aktivitetsstativ
Badedyr i naturgummi
Opbevaringskurve til blandt andet legetøj
Falsk lammeskind
Babyalarm
Hindbærbladethe
Beskyttelse til blandt andet kanter af borde
Neglesaks
Babybørste
Boldbassin
Pynt til babyværelse
Børnebøjler
Dækkeservietter
Babytermometer
Babytandbørste
Babyskab til alt hendes tøj
Kravlegård + madras til kravlegård
Badetermometer
Hængende vugge
Sutteklude
Vådliggerlagen

1

Malous fine lille ben til misdannelsesscanning på privatklinik, vi elsker hende allerede så højt♡

Spinatboller:

Efter 3 måneder hvor jeg ikke har lavet mad, fordi lysten simpelthen ikke har været der, har jeg endelig fået lysten tilbage til at lave mad, så for et par dage siden gik jeg i køkkenet og bagte nogle spinatboller til Nicolais madpakke og til når jeg selv bliver sulten. Opskriften er nem og så er bollerne gode til at få spist lidt grønt uden at man kan smage det. Dejen kan bruges til alt som fx pizzadej, almindelig pizza osv, man kan bare undgå at bruge spinat, hvis dejen ikke må være grøn.

Ingredienser til 20-25 boller:
150 gram spinat
6 dl fingervarmt vand
50 gram gær
1100 gram hvedemel (Tilsæt mere hvis dejen er klistret)
1 dl olie
100 gram grahamsmel
Evt salt

Sådan gør du:
Spinaten og vandet blendes til, at det er helt flydende. Tilsæt olie og gær og rør godt rundt i det til gæren er opløst. Hvis spinaten undlades, skal vand, olie og gær bare blandes sammen til at starte med. 1100 gram hvedemel og eventuelt salt skal nu røres i dejen lidt af gangen. Når alt melet er rørt i dejen, skal dejen æltes med de 100 gram grahamsmel. Sørg for at ælte dejen grundigt, så der ikke er små melklumper i dejen. Når dejen er æltet, skal bollerne formes og derefter skal de hæve. For at få luftige og lækre boller, er det vigtigt, at bollerne får lov til at hæve i mindst 30 minutter og derefter skal de direkte i ovnen på 200 grader almindelig ovn i 30-35 minutter. Hvis dejen bruges til andet end boller, er det meget forskelligt hvor lang tid det, som man har lavet skal have i ovnen, hold derfor altid øje med, at dejen ikke bliver brændt.

spinatboller

Sådan gik scanningen♡

For 6 dage siden var vi til den scanning, der skulle fortælle os, om der var nok fostervand nu, og om hun havde det godt. Scanningen viste en sund og rask lille pige, der lagde og vendte sig. Hun vejer nu 115 gram og er mellem 14-15 cm. Hun havde det så godt og der var det fostervand, som der skulle være. Der var ingen bekymring der overhovedet, alt var som det skulle være. Hun fortalte endda, at lille Malou var lidt tyk og havde en flot rund mave og det var jo så fantastisk at få at vide.Det så ud som om, at der havde været et lille hul øverst på yderste fosterhinde, som nu havde helet sig selv igen. Der har heller ikke været noget vand i over en uge nu♡

1

Vores smukke datter♡ På det øverste billede ligger hun på ryggen og på det nederste billede har hun lige vendt sig over på maven♡