Den lækreste (og grønneste) smoothie:

Jeg starter hver morgen med en stor, lækker smoothie for at få alle de gode vitaminer, men en smoothie bliver hurtigt kedelig hvis det bare er den samme hver dag, så derfor varierer jeg lidt og prøver nogle forskellige ting af. I morgen fik jeg denne smoothie og den var alt for lækker til ikke at dele, så her er opskriften:

Ingredienser:
En halv avokado
1 æble
1 appelsin
2 bananer
1 stilk bladselleri
1 stk agurk
10 gram ingefær
En håndfuld spinat
3 spsk chiafrø
2 dl vand
5 spsk citronsaft
Isterninger

Sådan gør du:
Alle grøntsager/frugter vaskes, skæres og hældes i blenderen. Vandet, citronsaften og chiafrø tilsættes. Det hele blendes i et par minutter, så der ikke kommer klumper. Den lækre smoothie hældes i glas og der tilsættes isterninger, så den bliver kold og endnu mere lækker.

1

Vegansk cheeseburger:

En af de ting som jeg kom til at savne, da jeg blev veganer var cheeseburgere. Jeg har derfor haft en stor trang til dem og har derfor fundet ud af at lave dem selv. Nemt og vigtigst af alt, vegansk selvfølgelig. Her er hvordan jeg laver en cheeseburger:

Ingredienser til 4 burgere:
1 løg
4 burgerboller
1 pakke Halsans kok burgerbøffer
Syltede agurker
Ketchup
Violife pizzaost

Sådan gør du:
Ovnen tændes på 200 grader. Imens ovnen varmes op, bliver løget hakket i minihakkeren eller i hånden og osten skæres i 4 skiver – en til hver burger. Når ovnen er varmet op, steges bøfferne på høj varme og burgerbollerne kommes i ovnen. Hvis burgerbollerne ikke er frosne, skal de kun have cirka 5 minutter. Husk at vende bøfferne ofte så de ikke brænder på. Når bøfferne er færdige puttes osten på og så skal de i ovnen til osten er smeltet.

Sådan samles burgeren:
Ketchup smøres på begge sider af burgerbollen og læg herefter bøffen ovenpå. Smør så ketchup på osten og tilsæt herefter løg, som så smøres ud sammen med ketchuppen. Herefter ligges de syltede agurker og så toppen af burgerbollen. Mega nemt og lækkert.

1

 

Vegansk lasagne:

Lige siden jeg var en lille pige, har jeg elsket lasagne med masser af kød, pasta og tomatsovs, men så blev jeg veganer og måtte derfor naturligvis undvære det. Jeg har endnu ikke fundet en opskrift på en god lasagne, så jeg har forsøgt mig ud i at lave min egen, og den er faktisk blevet vildt lækker.

Ingredienser til 4 personer.
En pakke Naturli’ hakket veggie/Almindelig Naturli’ hakket
2 dåser hakkede tomater
1 løg
1 fed hvidløg
2 dl vand
2 tsk græsk krydderi (Vi bruger den fra Kilic)
Levevis fuldkorns lasagneplader
En pakke Violife pizzaost (Rives til strimler på et rivejern)

Tænd ovnen på 200 grader. (Ikke varmluft) “Farsen” fra Naturli’ og de hakkede tomater puttes i en gryde. Husk at stavblende de hakkede tomater først. Varmen skal skrues op på middel. Imens hakkes løg og hvidløg. Jeg bruger en minihakker, men man kan sagtens hakke det i hånden. Løget, hvidløget, vandet og krydderiet tilsættes. Lad det stå i et par minutter så det hele bliver blandet godt sammen.
Nu skal det hele samles i et fad. Jeg starter altid med at ligge et lille tyndt lag tomatsovs i bunden. Derefter er det bare lasagneplader, fyld, lasagneplader, fyld. Når alt fyldet er brugt, puttes lasagnen i ovnen. Lasagnen skal være i ovnen i cirka 35 minutter. Når der er 5 minutter tilbage til lasagnen er færdig, hældes osten på og det kommes derefter i ovnen igen til det er færdigt.
Serveres eventuelt med en god salat og flutes.
1