Nicecream med appelsin & kakao:

Flytning & ødelagt bil:

Der har ikke været så meget aktivitet herinde den sidste uges tid, da vi alle (også min familie) er flyttet! Da vores lejlighed skal renoveres og den er sundhedsskadelig, skulle vi bare væk så hurtigt som muligt. Vi fik nøglerne den 21/12 og samme dag flyttede Nicolai, Malou og jeg ind. De andre flyttede først ind i forgårs den 27/12, da de skulle have flyttemænd til at hjælpe med at flytte. Vi flyttede dog selv vores ting med en trailer vi havde lejet fra IKEA.
Vi formåede også at ødelægge bilen, eller Nicolai gjorde. Da vi havde flyttet første læs, kørte vi hjem efter andet læs og det gik helt fint lige indtil vi skulle parkere bilen ved det nye rækkehus. Nicolai ville lige vende bilen så traileren stod med bagenden imod rækkehuset, så det var nemt lige at løfte tingene ind. Desværre for ham havde han ikke set, at i stedet for fliser var der pludselig en stor mudderpøl. Til hans forsvar var der helt mørkt uden noget lys, ikke engang fra gadelamper. Pludselig kan vi altså bare ikke køre længere, for vi er simpelthen kørt fast, HELT fast. Halvdelen af hjulene var begravet i mudder. Nicolai forsøgte i lang tid at få den fri igen, men det lykkedes ikke, min far prøvede også. Der var bare absolut intet at gøre, så vi tilkaldte vejhjælp. Efter et stykke tid fik de den endelig fri, men siden da har vi ikke kunnet køre mere end omkring 50 km/t, for bilen begynder at hoppe helt vildt og kan slet ikke køre. Vi ved ikke hvad der ødelagt endnu, men den skal heldigvis snart på værkstedet. Indtil da kan vi køre 50 km/t og grine af alle de sure folk der dytter haha. Vi er ikke helt kommet på plads endnu, men vi gider heller ikke rigtigt at pakke alt ned, for vi håber da at vi meget snart finder vores eget, men det må tiden jo vise. Vi havde seks dage herovre bare os tre, og det var SÅ afslappende kun at være os, så nu glæder vi os bare endnu mere til at flytte, men mon ikke vi også snart får egen lejlighed. Vi søger ihvertfald med lys og lygte, for vi vil også gerne snart have en nummer to og det kan slet ikke lade sig gøre her. Vi kan dårligt nok være her nu, så det hverken kan eller vil vi. Men lad os nu se hvad 2019 byder på♡

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nicecream med appelsin & kakao: