Gravid uge 12 + Sådan gik nakkefoldsscanningen:

Jeg er nu nået til graviditetsuge 12, derfor er det tid til, at skrive lidt om hvordan min graviditet har været indtil videre.
Jeg begyndte at døje lidt med ligamentsmerter allerede i uge 4. (Ligament smerter er når livmoderen vokser, de kan være både i lænden og livmoderen) Mine ligamentsmerter var i lænden og vi begge blev meget bekymret for om baby nu havde det, som den skulle, så vi tog til lægen og fik taget blodprøver for, at se om mit graviditetshormon var steget. Graviditetshormonet HCG skal fordobles hver anden dag og mit var heldigvis steget som det skulle, så ingen grund til bekymring der.
Da jeg var 7+3 havde vi bestilt en tryghedsscanning hos en privatklinik, for at se om fosteret sad rigtigt i livmoderen og for at se, om hjertet slog. Vi ville gerne være sikre på, at alt var som det skulle være og det var det heldigvis. Hjertet slog så fint og baby var 0,95mm, og det var også den størrelse, som den skulle have på det tidspunkt, så alt var perfekt.
Da jeg var 9+5 havde vi igen en tryghedsscanning, for at se om alt stadig forløb som det skulle og det gjorde det heldigvis. På det tidspunkt kunne vi både se hoved, ben, arme, hofteskål osv. Det lille mirakel var på det tidspunkt vokset til 2,69cm. Den scanning gik så godt, at vi godt turde at afsløre det, så det var den dag, at det blev offentliggjort.
Omkring uge 11 begyndte jeg, at døje meget med brændende fornemmelser i både brystkassen, halsen og maven. Jeg kastede alt op og havde det virkelig skidt. Det skal lige siges, at jeg ikke har døjet med morgenkvalme.
Jeg tænkte, at det nok var for meget mavesyre, så jeg tog til lægen og fik at vide, at jeg havde ret og det var for meget mavesyre, så jeg fik udskrevet nogle piller og de har hjulpet lige siden. Det eneste jeg døjer lidt med nu, er hovedpine, men det er heldigvis ikke konstant, så jeg kan sagtens leve med det. Jeg har heldigvis en nem graviditet.
Nu er jeg i uge 12 og i går var vi til nakkefoldsscanning. Der var sket rigtig meget med vores lille øjesten siden vi sidst så det i 9+5. Vi så både kraniet, som så ud som det skulle og vi så blandt andet rygsøjlen, som også så ud som den skulle. Der var også den mængde fostervand der skulle være og baby slugte det også, som den skulle. Alt var helt perfekt. Jeg fik ny termin den 20 August, så jeg blev beregnet til at være 12+2 i går, så jeg er 12+3 i dag. (12 uger og 3 dage) Nakkefoldsscanningen går mest ud på, at lave en beregning om, hvor stor eller lille sandsynlighed der er, for at barnet har downs syndrom. Tallene skal ligge på mindst 1:300, for at man kan være næsten sikker på, at barnet er sundt og rask. Vores tal lå på 1:22083, så vi fik de flotteste tal. Vi kunne se vores lille baby bevægede sig rigtigt meget, mere end sidste scanning. Vi fik også lov til, at høre hjertelyd og der begyndte vi begge at tude. Det var så rørende og livsbekræftende♡ Vi er så stolte over, at vi har skabt det lille søde menneske, som nu er 5,7cm♡
Lige siden vi kom hjem fra scanningen i går, har vi bare gået rundt i en lille lykkeboble, det er så dejligt, at alt er præcis som det skal være♡
Vi fik blandt andet dette billede med hjem i går af vores smukke baby♡