Malou Safira 3 uger gammel: Hendes første tid♡

Veganske pølsehorn:

Hverdagen er efterhånden så småt begyndt, og Nicolai er begyndt på arbejde. Han fik læreplads fra den 10/9, så han har kun været der en lille uge. Det er dog en stor ændring i forhold til det skolepraktik, som han var på før, for her arbejder han hårdt og er aktiv hele dagen lang i modsætning til da han var i skolepraktik. Det kræver en del energi at gå rundt og arbejde på en byggeplads i 8 timer hver dag, så derfor skal hans madpakke være mættende og proteinrig, men samtidig ikke kedelig. Derfor tænkte vi, at pølsehorn kunne være en god ide hvis vi tilføjede lidt kerner eller frø, for proteinerne (og smagens) skyld. De kan sagtens fryses ned, så de holder i længere tid.

Ingredienser til 28-35 stk:
•En portion af min spinatbolledej evt uden spinat (Opskrift HER) Tilføj 4 spsk sesamfrø i dejen
•Sesamfrø til dejen og til at drysse oven på pølsehornene
•5 pakker tofupølser fra Aldi
•1 brik Naturli’ soya cuisine
•Evt ketchup til at smøre dejen med

Sådan gør du:
Først laves dejen, der skal tilføjes 4 spsk sesamfrø i den. Når dejen er lavet, deles den i to halve dele. Bliv ved med at dele dejen til der er imellem 28 og 35 små klumper dej. Rul dejen ud til små trekanter og smør eventuelt trekanterne med ketchup. Tofupølsen ligges på den brede ende af trekanten, altså den modsatte ende af spidsen og derefter rulles den sammen. Når alle pølsehornene er formet, tændes ovnen på 200 grader alm ovn. Lad pølsehornene hæve i mindst 15 min og pensl dem herefter med soya cuisinen. Drys sesamfrø på og sæt dem i ovnen i cirka 15 min.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Malou Safira 3 uger gammel: Hendes første tid♡