Fødselsberetning med Mason:

Imorgen bliver Mason 4 mdr, så det er lidt sent med en fødselsberetning, men hellere sent end aldrig haha.
Lørdag den 11 April:
Ved en 15 tiden begynder jeg at få plukveer, hvilket jeg ikke har haft normalt i graviditeten, men jeg tænkte bare at kroppen nu var begyndt at forberede sig på fødslen. Sådan startede fødslen med Malou faktisk også. Læs fødselsberetningen med hende HER.
Der kom plukveer uden smerter cirka hvert 10 minut, men de varede længe, så efter lidt overtalelse fra Nicolai, valgte vi at gå en tur, dog kun på en lille kilometer, for det var ret så hårdt og jeg mistede flere gange pusten pga plukveerne, som dog endnu ikke gjorde ondt. Vi kom hjem fra gåturen cirka kl 19:30. Plukveerne tager langsomt til og kommer hurtigere og varer længere. På dette tidspunkt tænker jeg stadig, at det bare er forberedelse. Omkring klokken 23 synes jeg at de altså begyndte at gøre ondt, og jeg var nu klar over at det var veer, men de gjorde ikke så ondt at jeg slet ikke kunne være i det.

Søndag den 12 April // Terminsdag:
Ved midnatstid begyndte de at gøre rigtigt ondt og jeg forsøgte at få noget søvn, men fløj op af sengen hver gang der kom en ve. Jeg kunne ikke rigtigt være i smerterne imens jeg var derhjemme, men det var heller ikke sådan, at jeg tænkte, at jeg ikke kunne holde til mere. Ved en lidt i 4 fik jeg ringet til min far, som skulle køre os ind på sygehuset, og gjorde ham opmærksom på, at vi gerne ville afsted nu. Jeg havde snakket med fødegangen, som ikke mente at jeg var i aktiv fødsel, men blot i opstartsfasen, hvilket jeg desværre også selv frygtede, men vi fik lov at komme ind alligevel, da smerterne altså nu var RET kraftige. Min lillebror var hjemme ved os imens Malou sov og holdt øje med hende. Hun sov dog heldigvis videre og opdagede intet. Klokken 04:15 var vi på sygehuset og min far var kørt hjem til Malou. Jeg blev tjekket imens Nicolai var i et andet rum, pga corona og jeg var 6cm åben og altså i aktiv fødsel, YES! Så langt, så godt. Jeg fik en stue og der var jeg allerede 7cm åben. Jeg stod op af radiatoren og kunne pludselig sagtens være i veerne og vi havde den skønneste jordemoder, som vi grinede og pjattede med imellem veerne, som der nu kun var 2-3min imellem. Mit vand var dog ikke gået og vi aftalte at hun ville tage det efter 30 min hvis det endnu ikke var gået. Det var det ikke, men hun mente, at det nok snart ville gå, så jeg fik 4 veer mere og hvis ikke det var gået af sig selv, ville hun tage det. Det endte med, at hun måtte tage det. Det var forfærdeligt at ligge på briksen, for det føltes som en stor, lang, smertefuld ve, som jeg slet ikke kunne være i når jeg lå ned. Hun tog vandet, som jeg i øvrigt slet ikke mærkede, udover at det var så rart og man føltes helt lettet i kroppen. Jeg er på dette tidspunkt 9cm åben og ikke engang tæt på at få presseveer, øv. Kort efter tjekker hun igen og jeg er de famæse 10cm åben, men stadig ikke i nærheden af presseveer – troede jeg. 30 sekunder efter fik jeg den sygeste tyngdefornemmeste og pressede med imens jeg stod op af sengen, for jeg skulle dælme IKKE op på den seng, med de smerter! 3 minutter efter jeg mærkede tyngdefornemmelsen, kom den sødeste lille dreng til verden klokken 06:48 imens jeg stod op af sengen og Nicolai, som i øvrigt var ret øm efter at have holdt mig oprejst imens jeg pressede. Mason skreg ikke da han kom ud, så jeg gik helt i panik, men alt var præcis som det skulle være og vi kom op i sengen, hvor han nærmest med det samme søgte brystet. Jeg fødte moderkagen uden smerter og fik syet de to små hudafskrabninger jeg havde fået, som jeg aldrig har mærket til, og kort efter blev han undersøgt. Perfekt, velskabt lille dreng på 3410 gram og 51 cm. Vi ammede, hyggede og spiste morgenmad og 3,5 time efter fødslen, blev vi hentet og kørt hjem til Malou, som simpelthen er verdens sødeste storesøster og med det samme kyssede ham og ville kramme ham. Det allerbedste øjeblik i hele verden! Simpelthen en drømmefødsel hvor alt forløb lige efter bogen. Jeg kunne slet ikke mærke, at jeg lige havde født, da jeg rejste mig op fra sengen, da vi skulle hjem. Underligste følelse lige at have født et barn og stadig være helt frisk uden smerter, mega fed oplevelse!