Sund & mættende smoothie med hindbær & mango:

Graviditeten indtil videre med Mason + lille update.

Det er virkelig sjælendt, at jeg skriver om andet end mad herinde, men det er de sidste par uger blevet efterspurgt, så jeg vil forsøge at blive bedre til det.
Som de fleste ved, mistede vi desværre tilbage i maj pga et deformt og sygt barn, hvor også hjertet stoppede med at slå. Meget mere om det forløb kan læses HER.
Det var et utroligt hårdt forløb at gå igennem, og vi har fundet ud af rigtigt meget om os selv siden da. Nicolai blev sygemeldt et stykke tid og vendte så tilbage på arbejde, men blev faktisk sygemeldt igen i starten af oktober, da der blandt andet har været så meget stress inde over, og han stod midt i eksamener, som han faktisk dumpede, da han blev sygemeldt første gang midt i et hovedforløb. Derfor er planen nu for ham, at han skal starte hovedforløbet forfra og så håber vi det lykkes denne gang. Vi valgte dog på trods af, at det var hårdt at miste, at vi ville blive gravide så hurtigt som muligt igen, da det ville være endnu hårdere bare at slukke drømmen om en nummer 2. Heldigvis for os, blev vi dog hurtigt gravide igen. Jeg aborterede den 25 Maj og testede positivt med Mason allerede den 1 august, så jeg nåede faktisk kun at få menstruation en gang.
Jeg tog ægløsningsteste med Mason og allerede 9 dage efter fik jeg en fornemmelse af, at jeg var gravid, da vi var ude at shoppe, og jeg pludselig fik lyst til en cheeseburger, hvilket slet ikke er typisk for mig, så vi købte lige en pakke teste med hjem. Testen var meget, meget svagt positiv og vi var i tvivl om det var en skyggestreg, så vi ventede til næste morgen. Morgenen efter var den heldigvis positiv og jeg blev så glad, men samtidig utroligt nervøs, for hvad nu hvis det gik galt igen? Det kan vi på ingen måde holde til psykisk. Det var nogle ufatteligt lange dage til første scanning, som vi havde bestilt i uge 6+4. Jeg testede positivt i 3+4, så det var 3 meget lange uger. Vi kom til scanning efter at jeg havde været så nervøs, at jeg faktisk var bekymret for at besvime, men alt gik gudskelov godt. Hjertet slog så flot og vi hørte hjertelyden slå, på trods af at han kun var 5-6mm på det tidspunkt. Siden den scanning har vi været til ufatteligt mange scanninger. Både i 7+3, 8+2, 8+4, 9+3, 12+1 (nakkefoldsscanning), 14+1, 15+2, 18+2, 19+2 og så i dag til misdannelsesscanning på sygehuset hvor jeg er 20+3. Jeg har været utroligt bange (og er det stadig) for at hjertet pludselig ikke slår mere, eller at der nu var et eller andet galt. Det har resulteret i en del scanninger, hvoraf 1 er gennemscanning og hele 3 er misdannelsesscanninger. Heldigvis er jeg ikke lige så bekymret, som jeg har været, da jeg nu mærker ham hver dag. Han vokser indtil videre som han skal og vejer allerede 343 gram, er utroligt aktiv på trods af en foranliggende moderkage igen, og alt er bare i skønneste orden med ham indtil videre, så vi kan langsomt blive mere rolige og bare glæde os. Det er skønt nu endeligt at være nået der til, hvor man tør at glæde sig mere end man har turde indtil videre.
Udover en masse scanninger og bekymringer, er graviditeten gået utroligt let. Jeg har ikke graviditetskvalme eller andet virkelig ubehageligt. Dog har jeg i perioder for meget mavesyre, som gør at jeg let kaster op, hvis jeg ikke lige får spist lynhurtigt efter jeg er vågnet, eller hvis jeg lige kommer til at indtage noget med for meget syre i. Vi er dog lidt bekymrede for, at jeg har en lille smule begyndende bækkenløsning, da jeg døjer virkelig meget med kraftige smerter i halebenet når jeg rejser mig op. Derudover knækker hele min krop når jeg går rundt, specielt hvis det er på trapper, så jeg ligger rigtigt meget ned i løbet af en dag og slapper af, da det gør ret ondt hvis jeg går for meget. Men det kunne være meget værre, jeg er bare taknemmelig for, at have lille Mason på vej, så er det lidt ligemeget hvordan jeg har det, bare han har det godt♡!
Min tålmodighed er dog ikke så stor, jeg vil bare så gerne have april med det samme. Jeg kan slet ikke vente med at ligge hud mod hud med ham og til bare at have ham helt tæt på. Allermest glæder jeg mig helt ekstremt til at se Malou blive storesøster♡! Jeg tror hun bliver så god, hun er så utroligt kærlig. Hun krammer og kysser os hele tiden, og krammer fremmede mennesker også, hun er så utroligt kærlig, og jeg kan slet ikke vente med at se hende som storesøster. Tiden går bare alt for langsomt og vi glæder os bare allesammen så meget til at han kommer♡
Det er muligvis et lidt rodet indlæg, men bær over med mig, jeg skal lige vænne mig til ikke kun at skrive opskrifter længere haha. Håber at det var værd at læse alligevel♡ Skriv endelig hvis der er noget i gerne vil høre lidt om eller hvis der skulle være nogle spørgsmål♡

Vores fantastiske, dejlige og ufatteligt nuttede lille søn♡

Halvvejs med lillemanden og indtil videre plus 2kg.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund & mættende smoothie med hindbær & mango: