Vegansk efterårsgryde:
Ingredienser til cirka 8 pers:
Grøntsager:
1 kg gulerødder
2 røde peberfrugter
1 løg
1 stilk bladselleri
1/2 spidskål
300 gram kartofler
200 gram hokkaido
Derudover:
Olie
Hvedemel
150 gram champignoner
100 gram linser
2 liter vand
70 gram tomatpasta
2 dåser hakkede tomater
4 grøntsagsbouillonterninger
1 spsk hvidløgspulver
2 spsk liquid smoke
3 spsk soyasovs
1 spsk tørret timian
10 laurbærblade
Kulør (kan undlades)
Tilsæt gerne eventuelle grøntsagsrester
Fremgangsmåde:
Først skal alle grøntsager og svampene skæres. Gulerødderne og sellerien skæres i tynde skiver, peberfrugterne, spidskålet og løget i tynde strimler, kartofler og hokkaido i tern og svampene skæres i kvarte.
Stavblend de hakkede tomater.
Kom olie i gryden så det dækker bunden og kom hvedemel i til det samler sig til en stor klump. Tilsæt alt vandet lidt af gangen og rør klumpen ud. Når alt vandet er tilsat, skrues varmen helt op og tomatpasta, de stavblendede tomater, grøntsagsbouillon, hvidløgspulver, timian, laurbærblade, liquid smoke, soyasovs tilsættes. Jeg tilsætter også lidt kulør for farven, men den kan sagtens undlades. Tilsæt nu linserne og alle grøntsagerne. Skru varmen ned på middelvarme og lad den simre i 1 times tid. Rør rundt i retten undervejs, så den ikke sætter sig fast i bunden.
Opskriften her rækker til os (2 voksne og 1 barn) i 3 dage, så den er genial hvis man ønsker at lave aftensmad til nogle dage på en gang.
Ingen kommentarer endnu