28+0 og hej til sidste trimester!

Der har været meget stille herinde angående min graviditet de sidste uger og grunden er, at overskuddet bare ikke har været der, men det håber jeg på, at kunne lave om på nu. Jeg er i dag 28+0 og jeg er derfor gået over i 3 og sidste trimester, endelig. Jeg har stadig ikke rigtigt nogle fysiske gener ved at være gravid. Jeg døjer lidt med lænden, kramper i lægmusklerne om natten (Av for *** hvor gør det ondt), jeg bliver hurtigt forpustet og lillepigen har fundet frem til mine ribben. Dog synes jeg ikke at det er slemt i forhold til hvad andre gravide døjer med. Selvfølgelig er det absolut ikke sjovt at vågne om natten ved at ens lægmuskler går i en vanvittigt smertefuld krampe, men det går jo over igen. Lændesmerter er heller ikke sjovt, men det er jeg vant til og det kræver bare, at tempoet bliver sat lidt ned og der bliver holdt lidt flere pauser. Siden jeg blev gravid har jeg taget 12 (!!!) kg på. Vægten svinger lidt, men i dag sagde den plus 12kg og med de ekstra kilo er det altså uundgåeligt at blive forpustet, ihvertfald for mit vedkommende, haha. Malou har fundet frem til, at det altså er sjovt at mase mine ribben og sparke lidt på dem også, det indrømmer jeg gerne, at det gør ret ondt. Dog vil jeg hellere end gerne, at hun maser/sparker mine ribben end at jeg slet ikke kan mærke hende. Vi var til scanning for 6 dage siden hvor hendes vægt blev skønnet til at være 1040 gram. Vi er så glade for, at hun har ramt 1 kg og at hun er normalvægtig. Hun lagde på et tidspunkt under gennemsnittet, men det gjorde hun ikke ved denne scanning og vi håber bare, at hun nu fortsætter med at følge sin kurve og være normalvægtig. Der er simpelthen så mange nye bekymringer, som man skal forholde sig til som gravid og jeg tror bestemt ikke, at det bliver nemmere når hun er født, tværtimod.
Jeg har fået nogle psykiske gener af at være gravid faktisk. Jeg er KONSTANT bekymret for blandt andet hendes vægt, har hun det nu godt, kommer hun nu ud helt rask eller har hun en uopdaget sygdom og noget af det, som jeg er allermest bekymret for, er om jeg føder før tid og det har jeg været lige siden jeg mistede fostervand i uge 14. Det har sat dybe spor og jeg er så bange for at føde før hun er færdigudviklet og klar til at komme ud til os. Siden jeg mistede fostervand har jeg flere gange kunnet mærke vand løbe ned af mine ben, men når jeg så tjekker, er der ikke en eneste dråbe, det er åbenbart min underbevidsthed, der frygter det så meget, at jeg konstant er på vagt og altid tror det værste. Alligevel håber jeg på at føde i uge 38 eller deromkring, da jeg seriøst ingen tålmodighed har, hun skal bare ud til os, så vi kan kysse og kramme hende og bare nyde vores lille smukke datter♡. Jeg er også blevet virkelig perfektionistisk, nærmest helt OCD agtigt. Alt skal være perfekt, altså virkelig ALT! Når jeg tager billeder af noget, skal jeg tage mindst 10 før jeg finder et jeg synes er okay. Jeg tæller alt der kan tælles, bare lige for at vide hvor meget jeg har af det. Det gælder både lillepigens tøj, mit tøj, sågar vores sengetøj, ammeindlæg, thebreve osv. Det er virkelig alt og jeg ved ikke hvorfor jeg gør det. Det er heldigvis blevet meget bedre de sidste par uger efter Nicolai konfronterede mig med det og jeg derefter virkelig har arbejdet på at lade være med at være med at være perfektionistisk og tælle alt og det går fremad, men det er virkelig mere svært end det lyder. Jeg synes selv, at det er en smule komisk, at man kan være så perfektionistisk og så alligevel ikke, for det er jo irriterende at gå rundt med. Det skal nok gå væk, så længe jeg arbejder på det, haha.
Jeg har imellemtiden også været til glukosebelastning, som viste at jeg heldigvis ikke har sukkersyge og at mit blodsukker ligger helt normalt. Til jer der ikke ved hvad det er, skal man møde fastende op på sygehuset, hvor man skal drikke 1,5 glas sukkervand og derefter skal man sidde i 2 timer helt stille, man må kun lige gå på toilettet og ellers skal man forholde sig i ro. Efter de 2 timer skal man have taget en blodprøve hvor de måler blodsukkeret og hvis det ligger over 9, har man graviditetsbetinget sukkersyge. Mit lå på 5,2. Man bliver indkaldt til glukosebelastning hvis fx ens bmi er højere end 27, hvis man før har født børn med en vægt på 4500 gram eller højere eller hvis et tæt familiemedlem har sukkersyge. Jeg blev indkaldt af sidste grund. Der er dog flere grunde end kun lige de 3, som jeg har nævnt.