Hjemmelavet hyldeblomstsaft:

Veganske pizzasnegle med svampe, linser og brændenælder:

Ingredienser til cirka 60 stk: (De er fryseegnede)

Dejen:
5 dl vand
50 gram gær
250 gram gulerødder
2 store håndfulde brændenælder
900 gram hvedemel + ekstra til æltning

Fyldet:
150 gram friske champignoner
1 løg
2 fed hvidløg
Salt & peber
1 dåse hakkede tomater
50 gram røde linser
3 dl vand
1 stor håndfuld brændenælder
1 grøntsagsboullionterning
5 soltørrede tomater
100 gram gulerødder
1 spsk løgpulver
200-400 gram vegansk ost (kommer an på hvor meget du bruger)

Fremgangsmåde:
Først laves dejen.
Start med at hakke gulerødderne og brændenælderene. Husk at skylle brændenælderne grundigt først. Hak dem fint i en minihakker. Når det er hakket, stilles det til side.
Kom vand og gær i en skål og rør til gæren er opløst. Tilsæt gulerødder og brændenælder. Bland det godt sammen og kom så melet i lidt af gangen til alt melet er brugt. Ælt dejen til den ikke er klistret mere, skær den i 4 lige store stykker og sæt den til side imens fyldet laves.
Start med at rive gulerødderne, hakke brændenælderne og skære de soltørrede tomater i skiver. Læg dem til side.
Skyl champignonerne og hak dem helt fint i en minihakker sammen med løg og hvidløg. Kom det på en pande med olie, salt & peber. Steg det ved hård varme til champignonerne har fået en stegeskorpe, det kan godt tage et stykke tid, men det kommer. Imens blendes dåsen med hakkede tomater. Når svampene har fået stegeskorpe, tilsættes de øvrige ingredienser undtaget osten. Lad det koge under låg til linserne er bløde, cirka 20 minutter.
Ælt nu dejen igen med lidt mel, så den fortsat ikke er klistret. Kom mel på bordet og rul hvert stykke dej ud til en firkant. Kom fyldet og osten på og rul sammen. Den kan godt være meget klistret hvis den har sat sig fast på bordet, men den kan sagtens reddes! Brug blot en spartel (billede nedenunder) til at løsne dejen fra bordet.
Når den er rullet ud, skæres den i 20 stykker, kommes på en bageplade og bages i 15-20 minutter, mærk med en gaffel om den er færdig. Gentag med de 3 andre stykker dej. Nyd pizzasneglene til aftensmad, til frokost eller i madpakken. Frys dem eventuelt ned til senere brug.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet hyldeblomstsaft: